Inden så længe skal jeg på et meget spændende kursus. Forventningerne er høje, og jeg er meget spændt på, hvad jeg får med mig hjem derfra.
Jeg forventer at være meget klarere i min formulering af det budskab, jeg gerne vil ud i verden med, og det bliver helt sikkert dage med høj energi og en dejligt samvær med mange rigtig skønne mennesker fra forskellige lande og dermed et internationalt miljø, som jeg elsker.
Men så er der lige den der med komfortzonen, uha. For der er ingen tvivl om, at jeg vil blive presset til det yderste og sandsynligvis flere gange vil have lyst til at gemme mig eller løbe min vej. Og jeg tænker som så ofte før. “Hvorfor i alverden kaster jeg mig nu ud i frit fald i stedet for at blive, hvor det er kendt og ufarligt?” Der er jo ingen, der tvinger mig til det! Men af en eller anden grund bliver jeg ved og ved med at gøre det.
Måske inspireret af Oprah: “Somme tider har jeg været skrækslagen ved tanken om at komme videre. Men det har altid lært mig, at mod i virkeligheden betyder at være bange og dernæst med bævende knæ træde ud alligevel….. Uanset hvad du frygter mest, har det ingen magt – det er din frygt, der har magten.”
Jeg håber, at mit næste blogindlæg vil bære præg af en succesoplevelse, hvor jeg overvandt min frygt og sprang ud i det. Jeg er i hvert fald meget spændt og har adskillige sommerfugle i maven.
Kærligst,
Signe
