Kender du det med at påtage dig alt for meget?
Kender du det med at overhøre din indre stemme og undlade at se de røde lamper, der blinker og blinker og forsøger at advare dig om, at det er på tide at stoppe op? Stoppe op for at få overblikket igen? Stoppe op for at få en lille pause, trække vejret og vurdere hvad det næste skridt skal være?
Kender du det med at ræse deruda’ og lave alle mulige krumspring og søforklaringer for at retfærdiggøre dine handlinger i et forgæves og fortvivlet forsøg på at holde skruen lige i vandet for at undgå at kigge på det, der virkelig gør ondt? Det der slet ikke fungerer? Det der gør dig trist, træt og umotiveret?
Kender du det med at blive i en situation, et job, et parforhold, længe efter at udløbsdatoen er overskredet, udelukkende fordi du er bange for det ukendte? Bange for ikke at kunne betale terminen/huslejen og sørge for at der er mad på bordet?
Kender du det med ”ikke at lytte når kroppen skriger”?
Tro mig! Jeg har været der og mere end én gang.
Når jeg ser mig tilbage, undrer jeg mig såre over, at jeg ikke handlede anderledes. At jeg ikke lyttede til min krop, som skreg i årevis, men at jeg i stedet valgte at drøne videre i hamsterhjulet i et fortvivlet forsøg på at klare alt det, jeg mente og troede, jeg skulle klare. Alle de forventninger jeg troede, jeg skulle leve op til
Jeg var bare ikke klar til for alvor at kigge på, hvad der egentlig ”støjede” i mit liv – og det endte selvfølgelig med, at jeg blev syg. Og alvorligt syg, tæt på at dø.
Heldigvis overlevede jeg, og det blev mit livs kamp, som ændrede alt.
Havde jeg kunnet gøre det om, ville jeg have taget mange flere chancer. Jeg ville sandsynligvis have dummet mig gevaldigt adskillige gange, men det ville have været meget bedre for mit helbred og sandsynligvis meget sjovere.
Jeg har lært, at det drejer sig om at være en sund egoist. At det er vigtigt at tænke på sig selv og huske at lade sig selv op i stedet for at give og give, så der intet er tilbage til dig selv. På den måde bliver man fuldstændig udbrændt. Tænk på iltmasken i flyet. Først tager du noget selv, og derefter giver du masken til dine børn. Du er jo ikke til nogen hjælp og nytte for dem, hvis du ikke trækker vejret!
Havde jeg kunnet gøre det om, havde jeg stolet på Universet, stolet på at nogle ville hjælpe mig, så jeg ikke røg ud over kanten.
Jeg ville have lyttet til mine drømmes længsler. Jeg ville målbevidst have fulgt mine drømme.
Husker du at gøre det??