Select Page

Taknemmelighed.

Jeg skriver ikke dagligt, men ofte i min taknemmelighedsdagbog. Og når jeg ikke direkte skriver i min lille bog, giver jeg udtryk for min taknemmelighed på andre måder. Det kan sagtens lade sig gøre under gåture, lige når jeg vågner, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen og lige skal have dagens oplevelser på plads på de rette hylder – og på alle andre tidspunkter hvor det falder mig ind. Og det er ret ofte i løbet af en dag.

Jeg tror nemlig på, at jo mere taknemmelige vi er for alt det dejlige, der er i vores liv, jo mere godt og positivt vil der komme til os. Jo mere taknemmelige vi er for alle de skønne mennesker, der er i vores liv, jo flere fantastiske mennesker vil der dukke op. Og jeg ikke alene tror på det. Det er også min erfaring.

Ideen om at nedskrive 3 ting, som vi er taknemmelige for, i en lille bog hver eller hver anden dag, ændrer vores fokus, så vi i dagens løb helt automatisk vil fokusere mere på alt det positive der sker, idet vi hele tiden har i baghovedet, at vi skal have 3 ting klar til at skrive om aftenen. Hvis vi foretrækker at nedskrive det, vi er taknemmelige for, om morgenen, giver det helt naturligt en rigtig god, positiv og konstruktiv start på dagen. Det er individuelt, hvad der passer os bedst, og hvad der føles mest naturligt.

Det betyder rent faktisk, at vores dage generelt får et meget mere positivt skær, og det er lettere at skøjte henover eventuelle fortrædeligheder, der måtte dukke op.

Med andre ord bliver vores dage på alle måder meget mere intense og fyldt med glæde og taknemmelighed, og det er en dejlig tilstand.

 

0 0 vote
Article Rating
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x